Blog - del 3: Vurdering og diskussion af løsning på min problemstilling
Til at designe læringssituationen for mit forløb Medieforløb – mellem fakta og fiktion har jeg taget udgangs punkt i Illeris` model om læringens tre dimensioner: Modellen er bl.a. anvendelig, fordi den belyser det individuelle (tilegnelse) og det sociale aspekt (samspil) Drivkraftsdimensionen: Motivationen for et gymnasialt eksamensbevis er stor, pga. den kultur og de herskende normer, der udgør de unges omverden. Der er indbyrdes tolerance og stort socialt engagement. Viljen er dog svingende, da mange har opgivet på forhånd og anerkendt at de måske alligevel ikke består dansk. Det er denne vilje jeg har forsøgt at rykke ved at vise eleverne, at danskfaglige evner ikke kun er skriftlighed - mundtlighed og multimodal kommunikation er i lige så høj grad danskfaglighed. Samspilsdimensionen: Hvis eleverne oplever, at de kan kapitalisere på viden fra deres ”egen verden” og at det kan bidrage til at løfte deres danskfaglige niveau, vil der opstå større motivation til at bidr