Blog - del 3: Vurdering og diskussion af løsning på min problemstilling

Til at designe læringssituationen for mit forløb Medieforløb – mellem fakta og fiktion har jeg taget udgangs punkt i Illeris` model om læringens tre dimensioner:

Modellen er bl.a. anvendelig, fordi den belyser det individuelle (tilegnelse) og det sociale aspekt (samspil)

Drivkraftsdimensionen: Motivationen for et gymnasialt eksamensbevis er stor, pga. den kultur og de herskende normer, der udgør de unges omverden. Der er indbyrdes tolerance og stort socialt engagement. Viljen er dog svingende, da mange har opgivet på forhånd og anerkendt at de måske alligevel ikke består dansk. Det er denne vilje jeg har forsøgt at rykke ved at vise eleverne, at danskfaglige evner ikke kun er skriftlighed - mundtlighed og multimodal kommunikation er i lige så høj grad danskfaglighed.

Samspilsdimensionen: Hvis eleverne oplever, at de kan kapitalisere på viden fra deres ”egen verden” og at det kan bidrage til at løfte deres danskfaglige niveau, vil der opstå større motivation til at bidrage. Vha. bloggen har jeg forsøgt at skabe en følelse af, at alle er uundværlige og at der er flere måder at besvare en opgave på.

Jeg har altså forsøgt at skabe større drivkraft og motivation ved at undervisningsdifferentiere vha. multimodalitet.

E-differentieringsmatrix

For at få et overblik over, hvordan jeg kan differentiere i forhold til de ordblinde og læsesvage har jeg brugt e-differentieringsmatrixen til danne mig et overblik over mulige parametre. Matrixen er bl.a. baseret på  Kolbs læringscirkel, Klafkis tanker om undervisningsdifferentiering  og Gardners mange intelligenser. Man kan med fordel kan tilføje ekstra parametre til den eksisterende matrix fx de taksonomiske niveauer samt multimodalitet.  

https://www.thinglink.com/scene/995319015976992769

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

For at komme endnu tættere på detailplanlægningen af de enkelte delforløb har jeg anvendt den e-didaktiske overvejelsesmodel. Modellen tilbyder et meget detaljeret antal overvejelsesskabeloner og man tages som underviser i hånden fra A til B og B til C.

Jeg har fokuseret på udvalgte niveauer:

 http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Pages/Page_422/Page_422.html

Snapchat-opgave i lyset af den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læringssituationen: Eleverne skal kapitalisere på eksisterende viden og privat brug af den digitale teknologi Snapchat, hvilket jeg antager vil skabe øget drivkraft og motivation.

1. Formålet: Eleven skal tilegne sig redskaber og metoder til at forholde sig medieanalytisk til tekster, film, billeder etc.
2. Læringsmål: eleven får kendskab til perspektiver, billedbeskæringer og sammenhæng mellem form og indhold.
3. Lærende: Digitale forudsætninger for at betjene app’en, men samtidig også besidde digital dannelse og være bevidst om forholdet mellem offentlig vs. privat sfære.
4. Underviser: Skal have kendskab til og mestre teknologien. Have mod til at kaste sig ud i en teknologi, som eleven sandsynligvis mestrer bedre (vær opmærksom på, at underviserrollen kan skifte)

E-læringsform og elementer: Socialkonstruktivistisk

• Materialeform: eleverne skal i fællesskab ud og konstruere viden ved at tage billeder. Eleverne opstille scenarier, hvor perspektiver og billedbeskæringer opstår.
• Samarbejdsformen: Kollaborativ: Elever og lærer på samme niveau (jeg imødekommer eleverne vha. ”deres” digitale medie)
• Underviserrolle: Konsulent (eleverne er måske ekspert på det digitale medie)
• Værktøjer: Snapchat (kreativt + samarbejdsværktøj)
• Kommunikationsværktøj: Polyfon (flervejskommunikation)

Evalueringsloop

Eleverne er virkelig hurtige, og jeg er nødt til at droppe øjeblikkelig feedback i form af snap. I stedet kopierer jeg et par snaps, som jeg uploader på bloggen som evaluering eller opfølgning på opgaven.

Afsluttende og evaluerende blog-opgave i lyset af den e-didaktiske overvejelsesmodel

• Materialeform: Eleven skal selv udvælge relevant viden fra forløbet og anvende det i den afsluttende opgaven. For at sikre noget af indholdet har jeg også udvalgt centrale begreber.
• Samarbejdsformen: Kollaborativt – grupperne etablerer sig selv samt vælger i fællesskab indholdet og emnet.
• Underviserrolle: Konsulent i processen – ekspert i formidlingen af opgaven samt vejledningsvideoen.
• Værktøjer: googledoc, bloggen, billeder og video.
• Kommunikation: Her vil jeg bruge bloggen og googledoc, hvor jeg har delt opgaveformuleringen med eleverne. Jeg har desuden lavet en vejledningsvideo. Jeg vælger også at uddele opgaven printet, da det er vigtigt, at eleven nærlæser dokumentet.

Evalueringsloop:
Eleverne havde brug for mere stilladsering, og jeg laver derfor en vejledende video, der sætter mig i en rolle som ekspert og mit delforløb tager karakter af at være instrutivistisk – for at sikre, at eleverne husker at anvende teorien.

Vurdering af mit forløb

• Den polyfone kommunikation kan med fordel foldes mere ud ved blandt andet at inddrage kommentarfeltet i både bloggen og padlet. 
• Bloggen kræver en koordinator i form af en lærer. 
• Konsulenten er på og altafgørende for besvarelsen. Men det er vigtigt, at det er en konsulent og ikke ekspert, da jeg antager, at eleverne selv er en slags ”eksperter” i anvendelsen af digitale medier. Det er deres sfære, som jeg prøver at gøre danskfaglig. 
• Målet er tydeligt, da det i højere grad handler om deres virkelighed. 
• Eleverne skal motiveres til at besvare opgaver mere utraditionelt fx vha. lydfil eller film. Eleverne skal lære og vejledes til at forstå, at skriftlighed ikke altid er den bedste og mest rigtige metode. 
• Jeg skal være klar over, at det jeg beder elever om, kan opfattes grænseoverskridende (Selvfremstilling og selviscenesættelse)
• Den e-didaktiske overvejelsesmodel vs. Hiim og Hippes relationsmodel

Er digitale teknologier svaret på mere målrettet undervisning til ordblinde og læsesvage elever?

Didaktikken må altid gå forud for teknologien. Her henviser jeg til mit blogindlæg om Quiz – Når underholdning og faglighed går hånd i hånd:

https://mvpdigitek.blogspot.dk/2017/08/quizletnar-underholdning-og-faglighed.html

Hvordan forankres og spredes viden om digitale teknologier i et didaktisk perspektiv på min arbejdsplads?

Hvad skal der til for, at digitale teknologier er en succes i undervisningen?

DIDAKTIK