2. vejledning: Modulopgave i Digitek
Med udgangspunkt i at vi ved første vejledning konkluderede, at min problemformulering
var fyldig nok til at danne grundlag for modulopgaven, arbejder jeg nu videre ud
fra denne læringsteoretiske problemstilling:
Med fokus på multimodalitet som didaktisk greb, vil jeg med inddragelse
af udvalgte digitale teknologier (Padlet, video, screencast-o-Matic, thinglink,
blog) undersøge, hvordan jeg kan sammensætte et forløb, der i højere grad er
tilpasset ordblinde EUX merkantil-elever, med henblik på at opnå større motivation og
lyst og mod til at deltage?
- Læringsaspektet vil jeg beskrive vha. Illeris model om læringens tre dimensioner. Jeg mener Illeris er meget relevant i denne kontekst, fordi han indtænker det sociale aspekt og den samfundsmæssige kontekst som en vigtig del af elevernes læring.
- Det teknologiske aspekt vil jeg visualiserer vha. e-differentieringsmatrix. Her vil jeg anvende thinglink til at give et overordnet overblik over hvilke digitale teknologier mit undervisningsforløb vil inddrage. Jeg vil kort redegøre for det teoretiske grundlag for e-differentieringsmatrix. Her kommer jeg ind på Klafki og Ducks tekst: Hvorfor er det så svært at differentiere? Jeg nævner kort Gardner og Kolb, der også danner teoretisk grundlag for modellen. Her vil jeg præsentere mit forløb og bloggen, som skal være den overordnede struktur og opsamlingen på mit undervisningsforløb: Blog: Medieforløb - mellem fakta og fiktion
- På det opperationelle plan vil jeg nu zoome ind på et modul i mit samlende forløb. Jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville anvende Hiim og Hippe eller den e-didaktiske overvejelsesmodel. Ud fra følgende betragtninger har jeg valgt den e-didaktiske overvejelsesmodel:
- modellen inddrager loops. De samme loop ser vi i didaktik 2.0 modellen. Disse loops minder bl.a. underviseren om at stoppe op og vurdere de e-didaktiske værktøjer, der inddrages. Det mener jeg er ekstra vigtigt, når vi anvender digitale værktøjer, da kontekst, deltager-/ lærerforudsætninger, brugervenlighed, sociale kapital/status særligt kommer i spil (eleven udstilles og konfronteres med sig selv og egne evner).
- Modellen medtager også underviserens forudsætninger – vigtig i den tid vi lever i og i perspektiv til faget Digitale teknologier.
- Desuden er det min opfattelse, at modellen tillader mig at komme endnu tættere på undervisningen og gå i detaljen med planlægningen.
OBS - dette vil jeg gerne drøfte til min vejledning
Niveauet E-læringsform og elementer. Dette niveau
er jeg i tvivl om. Skal jeg vælge én af de tre læringsforme eller kan flere
læringsformer indgå i én aktivitet i forløb?
Det er dette niveau samt nedre evalueringsloop jeg vil fokusere på i mit undervisningsforløb.
Skal jeg forklare mit forløb i detaljer?
Kunne jeg lave en oversigt over mit forløb i padlet og bruge pilefunktionen? Her illustrerer jeg forløbet med udgangspunkt i den e-didaktiske model (niveauet e-læringsform og elementer) og bruger denne oversigt som præsentationsredskab til eksamen.
Huskeliste til mig selv
Huskeliste til mig selv
Jeg vil i øvrigt gerne inddrage et eksempel på, hvordan kahoot benyttes hensigtsmæssigt til ordblinde elever? Jeg har tidligere kritiseret Kahoot, da tidsperspektivet og konkurrence-elementet fylder for meget.
Kommentarer
Send en kommentar