1. vejledning: Modulopgave i DigiTek på Metropol

Efter 6 undervisningsgange kan jeg nu se en tydelig rød tråd i mine noter og blogindlæg; min ungdoms-studieårsklasse på EUX Merkantil, som jeg underviser i Dansk A. Elevernes deltagerforudsætninger giver anledning til et ønske om at kunne lave endnu mere målrettet undervisning, der kan rykke eleverne endnu mere og hermed motivere dem til at være mere aktive og deltagende uanset ordblindhed eller ej. Klassen består af 29 elever, hvoraf 15 er stærkt ordblinde. Alle ordblinde elever er tildelt It-rygsæk, som de fleste benytter aktivt. Jeg udvælger så vidt muligt tekster, der allerede er på NOTA, så de ordblinde kan få oplæst teksterne uden særlige hjælpemidler. Fælles for eleverne er, at de er 16-18 år, dvs. en typisk ungdomsklasse, og på mange måder afspejler gruppen de regler, normer og værdier, der præger unge i det senmoderne samfund. Tidligere benyttede min arbejdsplads KNord sig af organisatorisk differentiering og oprettede særlige klasser kun for ordblinde og læsesvage elever. Den økonomiske virkelighed har betydet, at man nu blot samler elever med disse forudsætninger i en klasse, men at der også er andre elevtyper i klassen. Dvs. at undervisningsdifferentiering er en uundgåelig faktor. At der er forskel på elever er en bevidst del af kulturen i klassen. Der er altså en anerkendelse (både fra elever og lærer) af, at målet er det samme, men vejen dertil er forskellig, og at eleven når målet på forskellige niveauer (”Et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål.”(Efter Kristensen (2007) citeret i Knudsen, 2012, s. 8))

Elevernes motivation

Ønsket om at bestå en gymnasial eksamen er stor, men motivationen for dagligt at deltage er ikke altid lige stor. Eleverne oplever et stor læsebyrde og dansk er et humanistisk fag, hvor det praksisnære ikke altid er lige oplagt. Flere af de ordblinde elever har så højt et erkendelsesniveau mht. egne manglende danskfaglige kompetencer samt nederlag fra folkeskolen, at de deltager begrænset og lader til at have opgivet på forhånd. Det er svært at acceptere som underviser og derfor skal denne klasse og elevgruppe være mit fokus. For undervisning handler jo netop om at ville rykke nogen i en bestemt retning.  Jeg vil praktisere undervisning, der rykker og motiverer alle eleverne til at være mere deltagende og på den måde opnå de kompetencer, der indgår i faget Dansk A.

Min læringsteoretiske problemstilling

Med fokus på inddragelse af udvalgte digitale teknologier (Padlet, video, screencast-o-Matic, thinglink, blog) vil jeg undersøge, hvordan jeg sammensætter et forløb, der i højere grad er tilpasset de forskellige deltagere, der indgår i EUX35, med henblik på at opnå større motivation og lyst til at deltage?

Der er således to niveauer i min opgave:

1. niveau: Min formidling og formulering af opgaverne skal i højere grad gøres multimodal, det samme skal min evaluering af elevernes opgaver. På den måde viser jeg eleverne, hvordan de anvender teknologien og motiverer dem hermed til selv at anvende den.

2. niveau: Øvelser og opgaveformuleringer skal tilrettelægges, så de tilgodeser undervisningsdifferentiering og dernæst skal de stilladseres således, at de giver eleverne mulighed for at besvare eller udføre opgaven vha. udvalgte digitale teknologier.

Årsager til elevernes manglende motivation

EUX pensum i dansk A er en stor mundfuld for de fleste EUX Merkantil elever. Det skyldes:

• Mange er ikke bogligt stærke og er derfor ikke erklæret studieparate til en gymnasial uddannelse. Der er ikke et krav om en egnethedserklæring for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. 
• Bekendtgørelsen for EUX merkantil samt de eksisterende læremidler er ikke tilpasset elevgruppen og deres forudsætninger. Bekendtgørelsen er en modifikation af HHX bekendtgørelsen for Dansk A. Undervisningsmaterialerne (Systime) er de samme som til STX, HHX og HF (en helt anden elevgruppe).
• På EUX merkantil er der kun 1 år til at nå i gennem læreplanen for Dansk A modsat andre gymnasiale uddannelser, der har 3 år.
• Dertil kommer udfordringen ordblindhed og læsesvage elever

For at redegøre for læringsaspektet vil jeg inddrage Illeris` model om drivkraft:

Det giver mening at inddrage Illeris, fordi han ser læring i en samfundsmæssig kontekst og det sociale aspekt spiller en stor rolle. I min case-klasse er der et godt socialt miljø, men når det kommer til at vise danskfaglige kompetencer er flere elever præget at skam, usikkerhed eller har helt opgiver. Det er med til at sænke det samlede faglige niveau. Så hvis jeg kan få dannet nogle virtuelle ”nye” klasserum i fx Padlet eller googledrev kunne det have en positiv virkning for elevernes lyst til at deltage, da de her vil indgå i nye samspil og grupper.

Det teknologiske aspekt

Inddragelsen af digitale teknologier ser jeg som en oplagt mulighed for at undervisningsdifferentiere og det er der behov for med så forskellige elevtyper. Her vil jeg anvende e-differentieringsmatrix. Modellen er brugbar her, fordi den fortæller os, at der kan differentieres på forskellige måder og niveauer, og det har jeg brug for med min elevgruppe.

Det didaktiske aspekt

For at komme mere i dybden med det konkret undervisningsforløb jeg vil tilrettelægge, overvejer jeg at inddrage Didaktik 2.0 modellen. Her befinder vi os på et operationelt didaktisk niveau og den sætter fokus på stilladsering af opgaver både, når det kommer til form og indhold. Det er min opfattelse, at hvis det skal have en positiv effekt at inddrage digitale teknologier, er stilladsering altafgørende. Fordelen ved at inddrage digitale teknologer er helt klart, at her kan vi kapitalisere på de medier eleverne benytter privat og når de kan overføres til undervisningssituationen sker der en transfer. Ulempen er, at den uformelle læreproces kan medføre, at eleven ikke forstår, at nu befinder vi os i en læringssituation og i stedet begynder at spille Candy Crush eller chatte med uvedkommende på Messenger. E-differentieringsmatrix benyttes altså for at skabe et overblik over anvendelse forskellige teknologier og Didaktik 2.0-modellen zoomer ind på selve forløbets tilrettelæggelse.

Lærerrollen

Det bliver min opgave at administrere en blog – der samler op på forløbet. Elever tildeles løbende opgaven at lave et indlæg, som opsamling på en time. Dette indlæg kan være skriftligt, mundtligt (film/video), Thinglink, Kahoot (samler op på dagens undervisning). Det skal ses som en slags evaluering på hver enkelt lektion og forløbet som helhed.

Afrunding

Her vil jeg på baggrund af en undersøgelse/evaluering blandt eleverne vurdere og diskutere, hvordan min løsnings af den læringsteoretiske problemstilling har fungeret? Hvilken effekt har den haft, hvordan har eleverne reageret på en hyppigere anvendelse digitale teknologier?

Som forlængelse af mit blogindlæg/video om en forskers ”angreb” på Danmarks nationale satsning på digital undervisning, forventer jeg at kunne argumentere for, at anvendelsen af digitale teknologier kræver et øget fokus på didaktik, herunder stilladsering, og at underviserne selv mestrer de digitale teknologier for at kunne inddrage dem meningsfuldt.