Digitale teknologier i undervisningen

Med udgangspunkt i at vi ved første vejledning konkluderede, at min problemformulering var fyldig nok til at danne grundlag for modulopgaven, arbejder jeg nu videre ud fra denne læringsteoretiske problemstilling: Med fokus på multimodalitet som didaktisk greb, vil jeg med inddragelse af udvalgte digitale teknologier (Padlet, video, screencast-o-Matic, thinglink, blog) undersøge, hvordan jeg kan sammensætte et forløb, der i højere grad er tilpasset ordblinde EUX merkantil-elever, med henblik på at opnå større motivation og lyst og mod til at deltage? Læringsaspektet vil jeg beskrive vha. Illeris model om læringens tre dimensioner. Jeg mener Illeris er meget relevant i denne kontekst, fordi han indtænker det sociale aspekt og den samfundsmæssige kontekst som en vigtig del af elevernes læring. Det teknologiske aspekt vil jeg visualiserer vha. e-differentieringsmatrix. Her vil jeg anvende thinglink til at give et overordnet overblik over hvilke digitale teknologier mit undervisn...

Indlæser...

Udarbejdet på baggrund af Hatties feedback-model:

Vha. todaysmeet er alle kommet med bud på, hvorfor vi bør evaluere undervisningen. Se resultatet her:

Efter 6 undervisningsgange kan jeg nu se en tydelig rød tråd i mine noter og blogindlæg; min ungdoms-studieårsklasse på EUX Merkantil, som jeg underviser i Dansk A. Elevernes deltagerforudsætninger giver anledning til et ønske om at kunne lave endnu mere målrettet undervisning, der kan rykke eleverne endnu mere og hermed motivere dem til at være mere aktive og deltagende uanset ordblindhed eller ej. Klassen består af 29 elever, hvoraf 15 er stærkt ordblinde. Alle ordblinde elever er tildelt It-rygsæk, som de fleste benytter aktivt. Jeg udvælger så vidt muligt tekster, der allerede er på NOTA, så de ordblinde kan få oplæst teksterne uden særlige hjælpemidler. Fælles for eleverne er, at de er 16-18 år, dvs. en typisk ungdomsklasse, og på mange måder afspejler gruppen de regler, normer og værdier, der præger unge i det senmoderne samfund. Tidligere benyttede min arbejdsplads KNord sig af organisatorisk differentiering og oprettede særlige klasser kun for ordblinde og læsesvage elever. De...

Forsiden af Gymnasieskolens seneste medlemsblad taler for sig selv. I en længere artikel i bladet kan man læse, at forsker Jesper Balslev stiller spørgsmålstegn ved effekten af anvendelse af digitale medier i undervisningen. Læs hele artiklen her: Forsker: Danmarks store it-satsning har ikke givet bedre læring   Inspireret af artiklen har jeg lavet denne lille film. Jeg har nemlig været lige så kritisk som Balslev, men min skepsis består I vores tilgang til anvendelsen af digitale medier/teknologier. Teknologierne skal nemlig ikke bare ses som et artefakt til at opnå variation for variationens skyld eller effektivisering af undervisningen. Derimod skal brugen baseres på grundige didaktiske overvejelser, hvor planlægningen af forløb og deltagerforudsætninger udgør en MEGET vigtig faktor.

Her er et bud på, hvordan de man kan indtænke en eller flere digitale teknologier ind i planlægningen af undervisningen. Læringsteoretisk problemstilling: Eleverne arbejder med meget forskellig hastighed. Hvordan tilgodeses de elever, der hurtigt har løst opgaven?