Portræt af et multimenneske

Første studiedag havde jeg fornøjelsen af at møde Linda. Linda er 41 år og har arbejdet som lærer på Roskilde Handelsskole i 4 år. Lige nu er hun ved at gennemføre PD, og kurset Digitale teknologier er et led i denne uddannelse. På Roskilde Handelsskole underviser Linda på EUD og EUX i afsætning og samfundsfag. Hun er desuden kontaktlærer for en EUD-klasse. At skulle redegøre for Lindas baggrund, der har ført til jobbet som underviser, er en længere historie. Jeg vil næsten beskrive Linda som et multimenneske, der har prøvet vildt mange ting, som faktisk alle kan forenes i rollen som underviser på en handelsskole. Med en baggrund som kontoruddannet har Linda bl.a. været med til at opstarte et telefonselskab, hun har arbejdet hos DLG og startede på uddannelsen som multimediedesigner, hvilket viste sig ikke at være vejen for Linda.

Caféejer i Køge
Herefter opstarter Linda egen café i Køge. Caféen bliver en succes og med 15-16 ansatte opstår behovet og ønsket om at tilegne sig kompetencer til at udvikle personalet. Derfor tager Linda en lederuddannelse og beslutter efterfølgende at stoppe som caféejer, da det er et meget tidskrævende job.
Med lyst til mere uddannelse læser Linda en bachelor i ernæring og sundhed og bliver til at begynde med ansat på Roskilde Handelsskole som idrætslærer. I dag har det altså udviklet sig til, at Linda er blevet så glad for relationen til eleverne, at hun er i PD. Som erhvervsskolelærer er det vigtigste for Linda at gøre en forskel.
Lindas CV vidner om et modigt menneske, der tør tage chancer og kaste sig ud i nye udfordringer.
På sigt at drømmen også at læse en kandidat – gerne i psykologi.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Blog - del 3: Vurdering og diskussion af løsning på min problemstilling

Blog - del 1: Kontekst og læringsteoretisk problemstilling